Et usynligt traume udspringer, i modsætning til det fleste andre traumer, ikke fra noget skrækkeligt der skete, men i stedet fra noget, DER IKKE VAR. Det udspringer fra en MANGELTILSTAND!

En mangel der drejer sig om ikke at blive set, som det menneske man er, ikke at blive hørt og forstået i sine behov og følelser, ikke at blive mødt, spejlet, anerkendt, værdsat og beundret i tilstrækkelig grad.

Opvæksten handlede ikke om, hvad der var behov for, brug for eller lyst til, men hvad der var at få, så man måtte tage, det der var og tilpasse sig. Af en eller anden grund var det ikke muligt for dine forældrene at give dig det, du følelsesmæssigt havde brug for.

Rigtig mange af de kvinder jeg taler med, har lige som mig, tilpasset sig tidligt i livet. De har udviklet et mønster, hvor de er dygtige, søde, artige, ansvarlige, opmærksomme, de præsterer godt, prioriterer andre før sig selv, de nøjes, pleaser, yder over evne mm. På den måde opnåede vi engang mere af det, vi havde brug for, nemlig kontakt, nærvær, opmærksomhed, beundring, ros, anerkendelse osv.

Dette mønster har gavnet os som børn, men som voksne ender det ofte med, at vi føler os belastede, udmattede, stressede, triste, vi frygter en masse, overtænker eller udvikler symptomer på udbrændthed.  Hver dag kan føles som en kamp for at overleve 😖

Symptomerne på et usynligt traume ligner til forveksling stresssymptomer, men stressbehandling fjerner ikke det usynlige traume – det lindrer i en periode, og så kommer symptomerne tilbage.