Drænet for energi?

Eller føler du dig bare træt og udkørt til tider?

Måske bruger du nogle strategier i livet, som faktisk koster dig mere energi, end de er gode for dig. Strategierne har sikkert været gode for dig tidligere i livet, men nu bliver de en belastning i stedet.

Strategier udvikler vi på baggrund af det, som vi bliver budt som barn. Vi udvikler strategier for at opnå noget af det det, som vi har brug for. Dette kunne f.eks. være for at opnå en følelse af at høre til.

Intentionen, bag det du gør, er som regel god, du ønske måske bare alt godt for dem omkring dig, eller at gøre, alt hvad du gør, bedst muligt. Og måske har du gjort dette en stor del af dit liv.

Udfordringen er bare, at du vælger at holde fast i  strategier, som ikke længere er de bedste for dig, og som kommer til at koste dig på dit mentale helbred.

For at have kræfter, energi, mod på nye ting og føle dig handlekraftig, kræver det, at du smider de uhensigtsmæssige strategier fra dig. Dette kan vi alle, det kræver blot noget hjælp til at få øje på dem og noget hårdt arbejd, så du kan gøre noget andet, end det du plejer og igen finde fornyet energi og livsglæde.